Lokalt inkassofirma – advokat inkasso i Odense og på resten af Fyn

Inkasso Fyn A/S er din lokale fynske samarbejdspartner når du har en kunde der ikke vil betale dine regninger.

Hos os får du altid en personlig og målrettet betjening af vores medarbejdere der alle er eksperter i inkasso, og vi sætter en ære i, at alle inkasso kunder skal have en god oplevelse når de bruger Inkasso Fyn A/S.

Lokal inkasso i Odense, Assens, Faaborg og Middelfart

Inkasso Fyn A/S er en del af Advokatfirmaet Ret&Råd Fyn A/S, og hos os kan man som kunde forvente en høj etik i inkassosagsbehandlingen, og høj succesrate med at få inddrevet tilgodehavende.

Kunder i vores inkassofirma omfatter blandt andet:

A/S Ovethi Dansk Dæk Service

Idé-Sign

Heden Maskinforretning A/S

Geopartner Landinspektører A/S

P. Christensen A/S

Advokatinkasso på Fyn – sådan foregår det

Et inkassoforløb hos os vil typisk være:

1.

Oprettelse af sagen.

Vi tjekker de modtagne dokumenter, og sikrer os, at der er det nødvendige materiale og dokumentation til at vi kan starte sagen op. Samtidig tjekker vi skyldner i tilgængelige registre, så vi sikrer os, at vi kører sagen mod rette skyldner, og om vi på forhånd kan vejlede vores kunde om skyldners eventuelle betalingsevne.

2.

Udsendelse af inkassoskrivelse.

Vi sender inkassoskrivelse til skyldner med krav om betaling af dit tilgodehavende. Inkassoskrivelsen er tillagt et inkassogebyr samt inkassosalær som det også pålægges skyldner og betale. Fristen for betaling er 10 dage.

Hvis der efter udløbet af de 10 dage ikke er betalt rykker vi telefonisk og skriftligt skyldner for betaling.

3.

Fogedretten.

Hvis skyldner fortsat ikke betaler sender vi sagen i fogedretten. Hvis der ikke kommer indsigelser fra skyldner påtegner fogedretten sagen og du har dermed et retsgyldigt dokument på, at du har penge tilgode hos skyldner.

Skyldner indkaldes til møde i fogedretten. Her vi møder på dine vegne og udspørger skyldner til dennes økonomi og betalingsevne. Vi foretager udlæg i skyldners aktiver i det omfang det er muligt. Udlæggene er din sikkerhed for dit tilgodehavende. Vi forsøger også at indgå en afdragsordning med skyldner hvis det er muligt.

4.

Administration.

Vi tilbyder at administrere afdragsordningen, ligesom vi sørger for at få skyldners ejendele solgt på tvangsauktion i tilfælde af at afdragsordningen ikke overholdes. Vi aconto afregner løbende i takt med skyldner indbetaler.

Inkasso service – vi hjælper dig hele vejen

Hvis skyldner undervejs i forløbet ikke er enig i kravet, sender vi indsigelserne til dig for dine bemærkninger, og hvis du vil fastholde dit krav vil sagen fortsætte som en almindelig civil retssag.

Kommer skyldners indsigelser først når sagen er sendt i fogedretten, vil sagen automatisk overgå til behandling som almindelig civil retssag.

Uanset på hvilket tidspunkt der kommer indsigelse fra skyldner vil din sag altid blive vurderet af en af vores advokater. Du sikres dermed en juridisk vurdering af dit krav, indsigelserne og vores advokats vurdering af muligheden for at få medhold i en eventuel retssag.

På denne måde får du et oplyst grundlag til at vurdere, hvorvidt du vil køre en retssag med de usikkerheder og udgifter en retssag kan medføre, hvis retssagen tabes eller vindes.

Om Inkasso Fyn A/S

Vi er et lokalt Fynsk forankret kontor. Vores fokus er på de Fynske virksomheder der gerne vil have en effektiv inkassosamarbejdspartner, hvor personlig betjening er i højsædet.

Vi er en del af Advokatfirmaet Ret&Råd Fyn A/S, hvilket også betyder, at ved at anvende os som din inkassosamarbejdspartner er du sikret nem og hurtig adgang til advokatydelser, hvis du en dag måtte få brug for det.

Det kunne være f.eks. være hvis din inkassosag skal fortsætte som en retssag fordi skyldner er kommet med indsigelser.

Som en del af Ret&Råd Fyn yder vi advokatinkasso, hvor vi overholder gældende lovgivning, de advokatetiske regler og leverer et effektivt inkasso forløb, hvor der er fokus på ordentlighed men også vores kunders succesrate med at få inddrevet udestående beløb.

Vores kontor ligger i samme bygning som fogedretten i Odense, hvilket giver os en rigtig god beliggenhed hvis sagen ender i fogedretten I Odense.

Modsat mange andre inkassofirmaer møder vi nemlig personligt og ikke pr. telefon når det er i Fogedretten i Odense. Det er vores erfaring, at det giver et bedre resultatet når vi personligt møder frem i fogedretten og mødes med skyldner.

Derudover har vi mødekontorer i Faaborg, Assens og Middelfart.

Kontakt os om inkasso i Odense eller et andet sted på Fyn

Hvis du overvejer professionel advokatinkasso, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Vi rådgiver gerne om, hvorvidt inkasso vil være den rigtige vej at gå i dit tilfælde.

Send os en mail eller ring til os på tlf. 63 62 17 90. Vores inkassofirma sidder klar til at hjælpe dig videre med dit problem. I inkassoafdelingen kan du møde:

 

Inkasso Odense & Fyn

Henrik Benjaminsen
Advokat
hb@ret-raad.dk

Britt Laugesen
Inkassosekretær
bcl@ret-raad.dk

Dorte Sommerlund
Stud.jur.